1. maj

1. maj i Rudkøbing vender tilbage

1. maj i Rudkøbing vender tilbage

Efter godt 2 år med Corona kan vi igen samles til hyggesnak og talere, og derfor inviterer FH Sydfyn langelandske borgere i alle aldre til morgenbord kl. 8-10 i Borgerhuset i Rudkøbing. Tilmelding er ikke nødvendig. Du skal blot møde op.

Første taler er borgmester Tonni Hansen, som vil give en status på riget tilstand og fortælle lidt om, hvad kommunen vil gøre, for at løse problemerne på beskæftigelsesområdet, herunder rekrutteringsproblemerne. Det er et af de temaer, som ligger Fagbevægelsens Hovedorganisation meget på sinde at få løst, så vi kan sikre kvalitet i velfærden og et godt arbejdsliv, uanset om du er SOSU-assistent eller tekniker.

Anden taler er FH Sydfyns formand Susan Bøg Nielsen, som vil sætte lidt ord på, hvad det betyder, at LO og FTF er blevet til FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation). Det mest indlysende er, at vi nu er flere medlemmer og en langt større vifte af faggrupper, som arbejder sammen og løfter tingene i fællesskab, men mon ikke at Susan kan give mange flere facetter i arbejdet.

Tredje taler er folketingsmedlem i Svendborg-Langeland kredsen for Socialdemokraterne Bjørn Brandenborg. Bjørn sidder i Beskæftigelsesudvalget og Social- og Ældreudvalget, men bla. også i udvalget for landdistrikter og øer samt udvalget for småøer, og er dermed Langelændernes oplagte medspiller i folketinget.

På Sydfyn har vi følgende 17 medlemsorganisationer: 3F, Blik & Rør, BUPL, Danmarks
Lærerforening, Dansk EL-forbund, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Fødevareforbundet NNF, HK, Kost & Ernæringsforbundet, Malerforbundet, Radiografrådet, Serviceforbundet, Socialpædagogerne og Teknisk Landsforbund.