1. maj

1. maj nærmer sig, og corona’ens tilbagetog betyder, at vi igen kan invitere til 1. maj arrangement i Ringe.

1. maj arrangement

Derfor inviteres alle interesserede til formiddagsarrangement kl. 8-12 ved 3F Østfyn, Villavej 6, 5750 Ringe, hvor der vil være morgenbord, musik og talere.

I år har FH Sydfyn fået Fagbevægelsens Hovedorganisations formand Lizette Risgaard som faglig taler. Hun står i spidsen for 1,3 mill. medlemmer fordelt på 64 medlemsorganisationer, hvoraf 17 af disse er medlemmer lokalt. Det er 3F, Blik & Rør, BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk El-forbund, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Fødevareforbundet NNF, HK, Kost & Ernæringsforbundet, Malerforbundet, Radiografrådet, Serviceforbundet, Socialpædagogerne og Teknisk Landsforbund. Blandt de 64 medlemsorganisationer hører bla. politiforbundet og fængselsforbundet samt

Det er svært at vurdere, hvilke ting Lizette Risgaard vil komme ind på i sin tale, men mon ikke at modtagelsen af de mange flygtninge fra Ukraine og deres indgang på det danske arbejdsmarked vil være en del af temaet. FH skal være med til at sikre, at ukrainerne kan få job, men på arbejdsvilkår som alle andre.

Det glæder FH Sydfyns lokale formand Susan Bøg Nielsen, at Lizette kan nå til Ringe, inden hun taler i Odense og i Fælledparken i København. Susan Bøg Nielsen udtaler, at Fagbevægelsens Hovedorganisation i fællesskab med mange andre arbejder for, at de flygtningene ikke blot bliver kompetenceafklaret hurtigst men også modtager danskundervisning, så de ukrainere som kan, hurtigst muligt kan blive integreret på det danske arbejdsmarked.

Udover Lizette taler 2 lokale kommunalbestyrelsesmedlemmer, Socialdemokraternes Kim Aas Christensen og SF’s Lea Haahr. Enhedslistens taler bliver Vibeke Syppli Enrum, som er folketingskandidat i Faaborg-Ærø-kredsen samt folketingsmedlem Karsten Hønge.

Arrangementet er arrangeret af FH Sydfyn i samarbejde med Socialdemokraterne i Ringe, SF og Enhedslisten og alle er velkommen.